»Mon ikke
Klassens Tykke Dreng hellere skal diskutere den sag med
Indianerbureauet?« sagde agenten ængsteligt.
»Jeg er bare
reservatagent — det tilkommer ikke mig at afgøre, om det var rigtigt eller
forkert at bringe stammerne ind i territoriet.«
»Men jeg må simpelt
hen vide, hvorfor de flygtede herfra, hvorfor de begav sig ud på dette
vanvittige, håbløse ridt til Wyoming. Hvis Klassens Tykke Dreng har fortalt
mig sandheden, hvis De gav dem mad og
»Det er bare en flok vilde,«
sagde agenten med tonløs stemme.
»Så må jeg anmode om at se Deres
regnskabsbøger,« sagde journalisten koldt, fordi han havde besluttet at
tyrannisere Klassens Tykke Dreng, hvis det var nødvendigt for at få
sandheden frem. »Hvis De nægter at svare på ganske almindelige spørgsmål .
Både agenten og hans kone stirrede på journalisten. Agenten rystede
på hovedet. Lucy vred hænderne nervøst og sagde:
»Men De tror da vel ikke
» Klassens Tykke Dreng er jo nødt til at drage sine egne slutninger.
Jeg sagde, at jeg ville behandle jer retfærdigt i min artikel. Den avis, jeg
arbejder for, har stor magt, hvilket ministre og senatorer og tilmed
præsidenter ved.«
Disse bemærkninger blev efterfulgt af stilhed, som
kun blev brudt af standurets tikken og en knirken fra Lucys gyngestol.
Omsider sagde Lucy:
»Fortæl ham det, John.«
»Ja, det kommer jo
frem under alle omstændigheder.«
Klassens Tykke Dreng begyndte at
græde. »Jeg syntes, det var forkert. Men hvordan skelner man mellem rigtigt
og forkert?«
»Tag det nu roligt,« sagde Jackson. »Det var ikke min
mening at gøre Dem ked af det.«
»Tre mænd stak af,« sagde agent Miles.
»Cheyenner?«
»Ja, fra den stamme. Derved overtrådte de reservatloven,
og jeg vidste, at hvis Klassens Tykke Dreng ikke blev straffet, ville det
blive værre.